---
title: "Forældresamarbejde"
description: "Info om daginstitutionen Drømmekilden"
date: "2024-09-30"
created: "2024-08-19"
---

[Hjem](https://droemmekilden.htk.dk/)

                [Forældresamarbejde](https://droemmekilden.htk.dk/foraeldresamarbejde)

# Forældresamarbejde

Samarbejde, bestyrelse og kontaktforældre

I
Drømmekilden vægter vi forældresamarbejdet højt. Som forældre er I vores
vigtigste samarbejdspartner i det daglige i forhold til jeres barns trivsel og
udvikling.

- Vi ønsker at børn og forældre føler sig som medskabere af
Drømmekilden.
- Vi ønsker at samarbejdet mellem forældre og pædagogisk
personale bærer præg af nysgerrighed om vores fælles udgangspunkt, at jeres
børn er det mest spændende i vores hverdag.

##  Sådan samarbejder vi med forældrene

###

                                    Samarbejde med forældre om deres barns læring

Vi anvender Rambøll Dialog - Hjernen&Hjertet og SprogTrappen som
redskaber til den gode forældresamtale om dit barns trivsel, læring og
udvikling, og i den forbindelse tilbydes I en samtale en gang om året. Denne
samtale lægges tæt op ad dit barns fødselsdag, derfor kalder vi mødet for et
fødselsdagsmøde.

Forud for denne samtale skal vi som fagpersoner og I som forældre
besvarer nogle spørgsmål om barnets trivsel, læring og udvikling. Spørgsmålene
tager afsæt i de pædagogiske læreplaner, så vi sikrer at komme hele vejen rundt
omkring barnet ved samtalen.

Vores forældresamarbejde foregår desuden på mange andre
forskellige niveauer - for eksempel:

- Jeres
     første besøg
- Jeres
     første dage
- Den
     gode begyndelse – opstart i institutionen
- Forældresamtale
     efter opstart efter cirka 1-2 måneder
- Godmorgen-
     og godeftermiddag-kontakt
- Jeres
     barns stjernestunder
- Den
     gode afslutning – skoleparathed
- Årlige
     forældremøder
- Samtaler
     efter behov - eksempelvis ved bekymringer
- Aula
     – vores digitale kommunikation

###

                                    Forældrebestyrelsen og kontaktforældre

Høje-Taastrup Kommune har valgt at dele sine daginstitutioner op i
klynger, som hver består af cirka tre institutioner.

Børnehuset Drømmekilden hører til Klynge A sammen med
Børnehuset Kastanjely, Børnehuset Blåkilde og Daginstitutionen
Kildehuset.

Du kan som forældre sikre dig indflydelse i dit og resten af
institutionens børns hverdag ved at blive en del af klyngens forældrebestyrelse
eller af Drømmekildens kontaktforældregruppe.

**Forældrebestyrelse**

Forældrebestyrelsen sammensættes med repræsentanter fra hele
klyngen. Den består af lederne, 7-9 forældrerepræsentanter og 2 suppleanter,
som vælges blandt forældrene. Valget til forældrebestyrelsen afholdes
typisk i forbindelse med et forældremøde i 2. kvartal, og man vælges for to
år. Forældrebestyrelsen mødes på 4-6 årlige bestyrelsesmøder. Man kan
altid henvende sig til forældrebestyrelsen med spørgsmål eller forslag omkring
institutionen. Man kan vælge at stille op til forældrebestyrelsen, hvis
man har tid og lyst.

Bestyrelsen arbejder med forskellige elementer af dagtilbuddets
drift og udvikling.

I forhold til dagtilbuddets drift handler det blandt andet om
principper for anvendelse af budgetrammen og valg om kommunal frokostordning.

**Kontaktforældregruppe**

Kontaktforældrene har som sådan ingen beslutningskompetence.
Minimumskompetencerne for kontaktforældregruppen vedrører pædagogiske
aktiviteter og børnerelaterede spørgsmål, som alene har reference til
børnerelaterede aktiviteter, der altså kun vedrører det nære i Drømmekilden.
Det kan eksempelvis være:

- Medhjælp/medarrangør
     ved forældrearrangementer som sommerfest, julefest og lignende.
- Medhjælp/medarrangør
     ved temaaftener og etablering af legegrupper.
- Arrangering af
     den årlige fotografering af børnene.

**Forældremøder**

Vi holder forældremøder mindst
en gang om året. Her drøfter vi børnenes hverdag, og viser for eksempel
filmklip fra pædagogiske aktiviteter.

Vi drøfter gerne temaer
med forældrene, og vi lytter interesseret til deres perspektiv på eksempelvis
selvhjulpenhed i vuggestuen.****

![](https://droemmekilden.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/8814cd45-e9d0-448a-7549-08dbca21c954?width=800)
