---
title: "Tilsynsrapport for Drømmekilden – juni 2026"
description: "Tilsynsrapport for Drømmekilden – juni 2026"
date: "2026-06-17"
created: "2026-06-17"
---

[Hjem](https://droemmekilden.htk.dk/)

                [Tilsynsrapport for Drømmekilden – juni 2026](https://droemmekilden.htk.dk/tilsynsrapport-for-droemmekilden-juni-2026)

# Tilsynsrapport for Drømmekilden – juni 2026

## Fakta om dagtilbuddet

 ****

 ****

**Dagtilbudstype:**

Kommunalt dagtilbud

 ****

**Antal afdelinger:**

3 Vuggestuegrupper

2 Børnehavegrupper

 ****

**Organisering:**

Dagtilbuddet er en del af klynge A

**Forældresamarbejde:**

Klynge A har en forældrebestyrelse og dagtilbuddet har et kontaktforældreråd

* * *

 ****

 ****

 ****

## Deltagere ved tilsynsdialog

- Pædagogisk leder Pernille Nyland Merkelsen
- Klyngeleder Gitte Bendix
- Observatør Maria Hillstrøm Jensen
- Observatør Anja Villumsen
- Tilsynsførende Rikke Toldam

* * *

## Generelle bemærkninger

 ****

Dagtilbuddet åbnede i primo 2025.

Pædagogisk leder Pernille Nyland Merkelsen er ansat i juni 2026 og dermed i samme måned som indeværende ordinære tilsyn er gennemført.

 ****

* * *

 ****

 ****

 ****

 ****

## Dette tilsyn omfatter

Kvalitetsmåling af den pædagogiske praksis, foretaget med vurderingsredskabet KIDS.

* * *

 ****

 ****

 ****

## Konklusion på tilsynet

KIDS måling viser at dagtilbuddet placerer sig i følgende kvalitetskategorier:

Fysiske omgivelser – indendørs: Tilstrækkelig kvalitet

Fysiske omgivelser – udendørs: Tilstrækkelig kvalitet

Relationer: God kvalitet

Leg og aktivitet: Tilstrækkelig kvalitet

På baggrund af tilsynsdialogen kan det konkluderes at der ikke er anledning til bekymring. Forvaltningen forventer dog at der sættes fokus på følgende udviklingspunkter, som en del af den almene udviklings- og evalueringskultur.

- Fokus på tydeligere tematisering og præsentation af legemateriale så det bliver tydeligt for børnene hvad de må og kan i de forskellige legeområder. Derudover er der behov for tydeligere afgrænsning og beskyttelse mod forstyrrelser, så man styrker muligheden for ro og fordybelse.
- Fokus på børn som ikke selv tager så mange initiativer til kontakt og samspil og fokus på styrket voksenunderstøttelse af leg. Herunder bla. fokus på at skabe længerevarende samspil om et fælles tredje, at sætte lege i gang i forskellige områder, bla. rollelege, og igangsætte lege som giver mulighed for at inddrage alle børn i fællesskabet.

Forvaltningen følger op på udviklingen som en del af det almene samarbejde med dagtilbuddet.

* * *

 ****

 ****

 ****

## Vurdering

 ****

 ****

**Fysiske rammer indendørs**

Indretningen i dagtilbuddet har tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer indendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng er der behov for tydeligere tematisering med præsentation af legemateriale så det bliver tydeligt for børnene hvad de må og kan i de forskellige legeområder. Derudover er der behov for at tydeligere afgrænsning og beskyttelse mod forstyrrelser, så man styrker muligheden for ro og fordybelse.

Dagtilbuddets styrke er at de indendørs fysiske rammer fremstår vedligeholdte og indbydende, og der er tilstrækkeligt med intakte og aldersrelevante legematerialer, af god kvalitet, til rådighed for børnene. De fysiske rammer er udnyttet godt, med små rum i rummet som børn og voksne kan fordele sig i, og der er flere steder opmærksomhed på at gøre klar til leg, løbende hen over dagen.

**Fysiske rammer udendørs**

Indretningen af dagtilbuddets legeplads har tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer udendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng er der behov for at styrke børnenes mulighed for et lavere aktivitetsniveau, bla. gennem fokus på afskærmning mod forstyrrelser, så der opnås en god balance mellem områder med mulighed for højt aktivitetsniveau og områder hvor man kan finde ro og fordybelse.

Dagtilbuddets styrke er at vuggestue og børnehave råder over hver sit legepladsområde, som er aldersrelevant indrettet. Der er en god mængde legetøj og materialer til rådighed for børnene og der er rig mulighed for at bruge kroppen på mange forskellige måder.

**Relationer**

Kvaliteten af relationsarbejdet er god.

Formålet med at have god kvalitet i det relationelle arbejde er at sikre trivsel, læring udvikling og dannelse i demokratiske fællesskaber for alle børn. I denne sammenhæng er der behov for at rette større opmærksomhed på børn som ikke selv tager så mange initiativer til kontakt og samspil. Det anbefales ydermere at øge støtten til deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner eks. ved at styrke fokus på børnenes indbyderes relationer og have dialog med børnene om deres følelser og oplevelser i forbindelse med konfliktløsning.

Dagtilbuddets styrke er at relationen mellem voksne og børn er præget af interesse, imødekommenhed og lydhørhed og de voksne viser høj grad af sensitivitet overfor børnenes behov og taler med børnene om deres oplevelser og følger børnenes spor.

De voksne er tillige til rådighed når børnene er følelsesmæssigt ude af sig selv, og er opmærksomme på barnets kropslige og sproglige kommunikation,

 ****

**Leg og aktiviteter**

Kvaliteten af leg og aktiviteter har varierende men samlet set tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i leg og aktiviteter er at understøtte udviklingen af legekompetencer, sociale og alsidige personlige kompetencer. I denne sammenhæng er der behov for at styrke voksenunderstøttelse af leg. Herunder bla. fokus på at skabe længerevarende samspil om et fælles tredje, at sætte lege i gang i forskellige områder, bla. rollelege, og igangsætte lege som giver mulighed for at inddrage alle børn i fællesskabet.

 Dagtilbuddets styrke er at der er større områder i dagtilbuddets praksis, hvor kvaliteten vurderes at være god. Derudover er kvaliteten samlet set alderssvarende. Aktiviteterne er tilpasset børnegruppernes størrelse og de giver ofte personalet god mulighed for at være nærværende omkring børnene. Aktiviteter indrettes og justeres efter børnegruppen og opleves meningsfulde for de deltagende børn
